Vildmarksbad i haven

Skargards introducerer ny model, så det nu er blevet billigere, hvis man går rundt med en drøm om et vildmarksbad i haven.

Vildmarksbad i haven. Foto: PR.
Skargards Regal Standard vildmarksbad. Foto: PR.

Det skandinaviske firma Skargards har udvidet deres luksuriøse linje af brændefyrede vildmarksbade med introduktionen af en ny version af vildmarksbadet Regal. Denne variation af deres mest populære model har en mere kompakt ovn og derfor en lavere pris på 24.900 kroner, så det er blevet lidt billigere at få et vildmarksbad i haven. Det skriver Skargards i en pressemeddelelse.

– Selvom vores Regal vildmarksbad er vores mest populære model takket være ovnens unikke design, har vi erfaret, at der er en stærk efterspørgsel for et billigere alternativ, som vi har været i stand til at skabe uden at gå ned på kvalitet, forklarer Skargards grundlægger Fredrik Hofgaard.

For at illustrere forskellen mellem de to typer har Skargards opdateret modellernes navne. Fremover vil det nye design blive refereret til som “Regal Standard”, mens den originale model rebrandes som “Regal DualBurn®” for at fremhæve fordelen med det ekstra forbrændingskammer.

Vildmarksbad i haven. Foto: PR.
Vildmarksbad i haven fra Skargards. Foto: PR.

Regal Standard vil være tilgængelig i en størrelse der kan rumme op til fem-syv personer.

Alle tre Regal modeller har fortsat det tilfælles at de består af materialer af høj kvalitet, fantastisk komfort og en integreret brændeovn.

Den mere kompakte ovn i den nye Regal Standard er stadig effektiv med en opvarmningstid på omkring tre timer, hvorimod den mere kraftfulde “DualBurn®”-ovn kun bruger lidt over to timer. Alle Skargards modeller kan udstyres med diverse tilbehør såsom undervandsbelysning og boblejets.

Læs mere om vildmarksbadene her.