Tips til prydgræs i krukker og til udplantning

Prydgræs i krukker og til udplantning er blevet meget populært. De er nemme at pleje og giver et let og minimalistisk udtryk i haven, som er eftertragtet af mange. Få haveekspertens tips til succes med prydgræs.

Tips til prydTips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.græs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama.
Tips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.

De er lette at passe, de har et naturligt, minimalistisk udtryk og de er populære som aldrig før. Faktisk er salget af prydgræsser i Plantoramas havecentre mere end fordoblet siden 2018. Det er både populært med prydgræs i krukker og til udplantning, hvor de kan tjene flere funktioner. Men der er faldgrupper, som man skal være opmærksom på.

LÆS OGSÅ: Sådan får du succes med krukker på terrassen

LÆS OGSÅ: Palmer i Danmark – de bedste hørpalmer til haven

LÆS OGSÅ: Sådan bliver din have forårsklar

LÆS OGSÅ: Dansk design: Drivhus i træ

– Prydgræsser i mange forskellige afskygninger bliver mere og mere populære. Det er en tendens vi har mærket gennem længere tid, men som nu har nået hidtil usete højder. Vi kan godt lide det naturlige, slanke og elegante udtryk de giver, og samtidig er det en staudesort, der kræver forholdsvis lidt pleje. Mange haveejere begår dog alligevel elementære fejl, som kan ende med at slå græsserne ihjel, hvilket er superærgerligt, for passer man dem rigtigt, er de ellers ekstremt nemme at have med at gøre siger, Kamilla Høy, der er haveekspert hos Plantorama.

Haveeksperten giver her sine tips til, hvordan man nemt får succes med prydgræs.

Prydgræs i krukker kan være en udfordring

Det er meget populært at plante stort set alle typer af planter i potter og krukker, og mange gør det også med prydgræs, som generelt er meget hårdfør. Planter du prydgræs i krukker, skal du dog sørge for en virkelig god vintersikring eller forberede dig på, at de skal udskiftes årligt. Planter du dem derimod direkte i jorden kan de holde til det meste, og de er lette at passe.

Tips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.
Tips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.

Plant prydgræs i efteråret, før frosten kommer

De kan plantes året rundt, men på grund af deres hårdføre rygte, bliver mange haveejere overraskede over, at deres prydgræsser går til efter et halvt år, fordi de ikke er blevet vandet grundigt nok fra starten. Planter du en varm og tør sommer, skal du vande rigeligt efter udplantning, og du kan med fordel plante i efteråret indtil nattefrosten kommer.

Klip prydgræs en gang om året

Enkelte prydgræsser er stedsegrønne og behøver ikke beskæring, men langt de fleste skal klippes en gang om året. Når kalenderen siger januar eller februar og stråene er visne, skal de klippes så langt ned, som man kan. Planterne danner en tue, så man kan ikke komme helt ned i bunden, men det er heller ikke nødvendigt. Det nye strå overskygger nemlig hurtigt de gamle, visne stumper, som ender med at rådne og give næring til planten.

Del og spred

Prydgræsser har en kompakt tue med kraftig tilvækst, som hurtigt kommer til at fylde mere, end da de blev plantet. Derfor kan det være en god idé at dele planterne i mindre tuer og sprede dem i haven eller måske dele græsset med naboen. Du skal grave planten op med rodklump, og hvis det er en lille plante, kan den deles med fingrene, mens en spade eller økse er god til de større. Lad rodklumpen trække i en spand vand, inden den plantes igen.

Tips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.
Tips til prydgræs i krukker og til udplantning. Foto: Plantorama A/S / Camilla Rønde Almst.

Brug prydgræs som hæk og ukrudtsværn

De kommer i mange former og farver, og mens nogle prydgræsservokser sig flere meter høje bliver for eksempel blå bjørnegræs blot omkring 25 centimeter høje. Den store diversitet giver mange forskellige muligheder i haven, hvor prydgræs eksempelvis kan bruges både som hæk eller i bede, hvor de let kan blandes med andre stauder. Navnlig i bede har prydgræsser også den store fordel, at de fungerer som bunddække og effektivt fortrænger ukrudt.