Syv vilde bud på indretning af entréen

Designere fra Hommés Studio og ACH Collection giver her syv forskellige og ganske vovede bud på, hvordan man kan få en alternativ indretning af entréen.

Indretning af entréen skal tjene flere praktiske funktioner, og rummet skal samtidig være indbydende og bidrage med en velkomst, der er i overensstemmelse med boligens stil og indretning i øvrigt.

Der skal både være plads til opbevaring og albuerum til af- og påklædning i rummet, hvor man måske også gerne vil have mulighed for en sidste gang at kigge sig i spejlet, inden man drager ud i verden.

LÆS OGSÅ: Sådan skabte indretningsblogger plads i entréen

LÆS OGSÅ: Soveværelse i ekstravagant fransk stil

Ifølge Hommés Studio og ACH Collection sætter entréen stemningen for hele boligen. Designerne slår derfor på tromme for en levende, prangende og indbydende indretning af entréen, hvor der ikke nødvendigvis skal spares på noget.

Ved at transformere entréen fra et lidt kedeligt og alt for funktionsindrettet rum til et brag af en velkomst, får gæster et godt førstehåndsindtryk af boligen, og den slags har det med at sætte sig fast i bevidstheden, lyder filosofien bag idéerne.

Designerne fra Hommés Studio og ACH Collection anbefaler derfor at indrette entréen med eksempelvis iøjnefaldende stole, unikke konsolborde eller massive og elegante spejle.

Herunder kommer designerne med syv forskellige bud på, hvordan entréen kan indrettes.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Entréen herover er blandt andet indrettet med spejlene Flakt Wall Mirror samt en bænk af mærket Zeus. Både spejle og bænk indpasses i flere stilarter.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Herover ses et eksempel på en entré, der er designet med henblik på at give et stærkt og blivende indtryk. Mørke og lyse farver skaber kontrast, og samtidig fremhæves det naturlige lys ved anvendelse af de mørke farver, så der skabes et fikspunkt for enden af entréen.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Oniric Vibes-entréen giver et markant førstehåndsindtryk med unikke designelementer, og et tapet, der vækker beskuerens nysgerrighed.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Her ses en All Natural Entryway med bløde linjer og en simpel indretning, der er inspireret af naturen.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Tidløs æstetik og vedvarende kvalitet udgør der grundlæggende idéer bag den fransk-inspirerede indretning herover. Det håndlavede Moritz-spejl er blandt andet udformet i rustfrit stål.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Decadent Bohemian Entryway kalder designerne fra Hommés Studio og ACH Collection indretningen, som ses herover.

Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.
Syv vilde bud på indretning af entréen. Foto: PR.

Ud fra en idé om Optimistic maximalism er entréen her indrettet med henblik på øjeblikkeligt at fange opmærksomheden. Det beskrives som et eksempel på en eksotisk, levende og spændende æstetisk stil.