
Indspilningen af Fast & Furious 10, der er planlagt til debut i maj, sættes i gang i denne måned. Og nu har dens taiwansk-fødte, amerikanske filminstruktør, Justin Lin, ifølge TopTenRealEstateDeals.com sat sin historiske penthouse i Downtown Los Angeles til salg. Lejligheden ligger i det blomstrende LA Arts District.



Ejendommen er oprindeligt bygget i 1925 som hovedkvarter på vestkysten for virksomheden Nabisco – det amerikanske svar på Karen Volf. Den blev det omdannet til et bo-/arbejdsfællesskab i 2007. I de sidste par år har Lin brugt penthouse-lejligheden som kontor for sit produktionsselskab, Perfect Storm Entertainment, med bopæl ovenover. Nu er den så til salg for 46 millioner kroner.


Lejligheden er designet med højt til loftet og med 360 graders udsigt fra sin tagterrasse. Den spænder over tre niveauer, inklusive 7. til 9. etage, har et vidt åbent rum med åbne trapper, der arbejder sig vej til det øverste niveau. Samme år som bygningen blev ombygget, blev den erklæret som et historisk kulturmonument.

Aktuelt er den indrettet med to soveværelser og tre badeværelser, men mange af rummene kan udnyttes på forskellige måder med lidt kreativ finesse. Der er 400 kvadratmeter indvendigt rum og yderligere 335 kvadratmeter udendørs terrasse, der kan bruges til alt fra en halv basketballbane og endda et spabad.

Anden sal huser de vigtigste opholdsrum og køkken, mens hele tredje sal er dedikeret til ejerens suite. Kontor eller krea-rum kan ligge på første sal. Lejlighedens mest attraktive element, bortset fra dens industrielle stemning, er, at planløsningen er så fleksibel, at ejeren har flere muligheder for at bruge rummet afhængigt af deres livsstil. Bygningen er ekstremt privat med vagt døgnet rundt, og til ejendommen hører en swimmingpool.

Der har for nylig været en genopblussen af LA’s Downtown og Arts District med en ny Whole Foods, nye indie-restauranter, tre nyligt lancerede bryggerier, kunstgallerier, butikker og det revitaliserede Grand Central Market. Soho Warehouse, der kun er for medlemmer, åbnede i 2019 med et hotel, fitnesscenter og to restauranter rettet mod LAs kreative publikum. Flere berømtheder har også øje på kvarteret, såsom Johnny Depp, der ejer flere lejligheder i området.


Lejligheden er til salg hos ejendomsmæglerne Justin Alexander og Tab Howard fra Alexander Group, Compass, Los Angeles og Jimmy Lin fra One True Loan, Los Angeles.