Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender

Med en skraldespandsskjuler slipper man for at se på de stadig flere skraldespande, der kræves for at kunne sortere affaldet mere klimavenligt.

Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.
Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.

Da et bredt politisk flertal i sommer vedtog, at danskerne skal til at sortere deres private affald i ti forskellige dele, blev det samtidig besluttet, at alle husstande kan se frem til at få mellem to og fire affaldsspande. Flere har derfor fået øjnene op for en skraldespandsskjuler, så man slipper for udsigten til affaldsspandene.

Klimavenlig affaldssortering kræver flere skraldespande. Foto: PR.
Klimavenlig affaldssortering kræver flere skraldespande. Foto: PR.

Den landsdækkende kæde af byggevarecentre, XL-Byg, har foretaget en rundspørge ved hovedparten af landets leverandører. De beretter om mindst en fordobling af salget efter klimaplanen blev meldt ud. Og I XL-Bygs 104 butikker landet over er efterspørgslen på affaldsskjulere steget med 300 procent på et år.

– Det er fuldstændig eksploderet. Folk har aldrig gået ret meget op i affaldsskjulere, men nu er der pludselig kæmpe efterspørgsel. Og især på specielle designs, der både er funktionelle og matcher udtrykket i indkørslen eller forhaven, siger Martin Lynge Sørensen, produktchef ved XL-Byg.

Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.
Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.

– For to år siden havde jeg grinet højlydt, hvis man havde sagt til mig, at vi bliver ramt af en trendbølge inden for designede affaldsskjulere. Nu står vi midt i det, og både vi og leverandører løber alt, hvad vi kan, for at følge med.

For få år siden havde XL-Byg kun få forskellige affaldsskjulere i sortiment. I år er dette udvidet til mere end 30 forskellige modeller og versioner.

Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.
Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.

Sådan finder du den rigtige skraldespandsskjuler

Hvis du overvejer at købe en skraldespandsskjuler til dine skraldespande, har Martin Lynge Sørensen følgende råd:

1) Tjek størrelsen

Undersøg ved kommunen, om der er nye eller ekstra skraldespande på vej til dit område og bed om målene på spandene. På grund af den politiske aftale fra i sommer skal mange kommuner have nye skraldespande. De nye spande vil ofte være bredere end de gamle, og det er ærgerligt, hvis du køber og installerer et affaldsskjul, der efter kort tid ikke har plads til alle dine skraldespande.

Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.
Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.

2) Undersøg reglerne

Find ud af, hvor langt inde på din grund skraldespandene må stå i din kommune, og hvordan adgangsforholdene skal være. Så får du også lettere ved at beslutte dig for modellen. Det er flot med en helt lukket affaldsskjuler, men det kræver ofte, at man tager spandene ud af affaldsskjulet, når de skal tømmes.

Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.
Smart skraldespandsskjuler fra XL-Byg trender. Foto: PR.

3) Overvej design

Tænk affaldsskjulets design sammen med din have og dit hus. Mange går efter de praktiske modeller, der kræver minimalt vedligehold, men der er også andre løsninger at vælge mellem. Du kan for eksempel bygge affaldsskjulet sammen med et eksisterende hegn eller vælge en model med espalier til slyngplanter. Nogle placerer affaldsskjulet op mod et højbed i forhaven, det får skjulet til at skille sig mindre ud i højden. Og er du gør-det-selv-typen, kan du føre beklædningen fra dit hus videre på affaldsskjulet, hvilket giver et meget gennemført udtryk.

Find affaldsskjulere på XL-Bygs hjemmeside her.