Boligindretning: Indretning med Shabby Chic

Indretning med Shabby Chic har hvide nuancer, pastelfarver og detaljerede ornamenter og dekorationer som omdrejningspunkt. Se eksempler her.

Shabby Chic er kendetegnet ved pastelfarver samt helt gennemgående beige og forskellige nuancer af bløde hvide farver. Den britiske indretningsarkitekt Rachel Ashwell skabte i slutningen af 1980’erne indretningsstilen, der har hentet sin inspiration fra traditionelle, engelske huse.

LÆS OGSÅ: Indretning med Art Deco

Den romantiske og feminine stilart præges af interiør med detaljerede dekorationer og ornamenter og gør eksempelvis brug af gamle og eventuelt antikke møbler.

Også nye møbler kan bruges, men de må gerne fremstå lidt slidte. Dermed skriver stilen sig elegant ind i tidens trends med genbrug og cirkulære tilgange til indretning og design.

LÆS OGSÅ: Kom indenfor i 34-årige Elisas genbrugshjem

Træ, bomuld og hør er populære materialer inden for stilen, der ofte betegnes som feminin med sinde blonder, blomsterdekorationer og andre sirlige detaljer.

Shabby Chic. Sminkebord i maghoni fra The French Bedroom Co. Foto: The French Bedroom Co.
Sminkebord i maghoni fra The French Bedroom Co. Foto: The French Bedroom Co.

Shabby Chic er oplagt i soveværelset. Her ses et sminkebord i maghoni fra The French Bedroom Co. Bemærk også det blomstrede tapet.

Her kan du se et soveværelse i ekstravagant fransk stil.

Lysestage i Shabby Chic-stil. Foto: Wohnflair.com.
Lysestage i Shabby Chic-stil. Foto: Wohnflair.com.

Denne vintage lysestage fra tyske Wohnflair.com er romantisk dekoreret med blomster, kunstfærdigt lavet af metal og patineret i Shabby Chic-stil.

Kommoden Normandy 7 fra The French Bedroom Co. Foto: The French Bedroom Co.
Kommoden Normandy 7 fra The French Bedroom Co. Foto: The French Bedroom Co.

Her ses kommoden Normandy 7 fra The French Bedroom Co. Prisen ligger på omtrent 5.120 kroner.

Shabby Chic ur af træ til væggen fra ur af træ fra ForYouGifts.co.uk. Foto: ForYouGifts.co.uk.
Shabby Chic ur af træ til væggen fra ur af træ fra ForYouGifts.co.uk. Foto: ForYouGifts.co.uk.

Ønsker du en indretning med Shabby Chic er loppemarkeder og genbrugsbutikker et oplagt udflugtsmål. Her vil du ofte kunne finde boliginteriør, der kan indpasses i stilen. Eksempelvis gamle ure til væggen. Herover ses dog et ur af træ fra ForYouGifts.co.uk. Det har et prisskilt på omkring 220 kroner. Du kan selv forfatte teksten til uret og dermed gøre det personligt.

Elegant lysekrone fra tyske Wohnflair til godt 550 kroner. Foto: Wohnflair.
Elegant lysekrone fra tyske Wohnflair til godt 550 kroner. Foto: Wohnflair.

Lysekronen på værket. Lyskroner giver en helt særlig dimension til ethvert rum, og de kan både komme til deres ret i eksempelvis stuen, spisestuen, soveværelset eller entréen. Inden for Shabby Chic er lysekronen særdeles virkningsfuld, og den kan i den grad slå tonen an. Herover ses en elegant lysekrone fra tyske Wohnflair til godt 550 kroner.

Fem-armet lysestage på høj fod fra Chic Antique. Foto: Wohnflair.
Fem-armet lysestage på høj fod fra Chic Antique. Foto: Wohnflair.

Herover ses en fem-armet lysestage på høj fod fra Chic Antique. Lysestagen er lavet af metal i et shabby chic look og passer som blikfang i stuen og entréen. Den fås hos Wohnflair til knap 970 kroner.

Spejlet Delphine fra The French Bedroom Co koster lige godt 3.000 kroner.
Spejlet Delphine fra The French Bedroom Co koster lige godt 3.000 kroner. Foto: The French Bedroom.

Udsøgte detaljer præger det håndlavede spejl, der er udformet i maghoni i et feminint design. Spejlet fra The French Bedroom Co koster lige godt 3.000 kroner.