Rå, varm og vovet boligindretning med rene linjer

En stedvis rå, varm og vovet boligindretning præger fransk villa, hvor to niveauer adskilles af et net, der både tilbyder rum til leg og afslapning.

Familien, der for nylig er flyttet ind i denne villa i franske Bordeaux, ønskede at renovere og tilpasse huset til deres livsstil, og det er der kommet en stedvis rå og vovet boligindretning ud af. Huset skulle være mere komfortabelt og frem for alt indrettes mere i overensstemmelse med familiens smag.

Projekt gav designerne fra Martins | Afonso Atelier de Design tid til at reflektere over rum i et nyt perspektiv og med øje for nye funktioner, der også skulle være børnevenlige.

Husets vigtigste aktiv var ifølge designerne dets lys og dobbelthøjden i stuen, som hidtil ikke havde været udnyttet. Designerne valgte at puste nyt liv i boligen med et udspændt net, der gør det muligt for udendørs lys at trænge vidt og bredt gennem rummet, og som samtidig tilføjer en funktion til rummet.

Det hvide gulv i stueetagen giver både lys og fremhæver møbler og andre designelementer og brugsgenstande, der placeres på det. Tonen er desuden valgt, så gulvet spiller sammen med det rå betonloft.

De indbyggede møbler er i de fleste tilfælde udført i egetræ for at bringe varme ind i boligens udtryk. med nogle sorte pletter, bringer varme fragmenter til stedet. Målet var at omorganisere disse boligens rum, der er fordelt på på to etager, for at skabe en generel sammenhæng i projektet, mens der samtidig dannes forskellige områder med hver sine funktionelle bestemmelser.

Midt i huset forbindes begge niveauer via en trappe, der fremstår som en skulpurel volumen af træ. Området fungerer som husets rygrad, og trappen er der både adgang til kælderen, et bibliotek, en hjemmebar, et rum med en samling af vinylplader samt en tv-stue.

Parallelt med trappen hilser en møbelstruktur, der går gennem husets forreste indgang, velkommen. Dette stykke går op til stuevæggen mod den centrale blok, og fungerer stedvis som en sti lavet af træ, ligesom det skjuler adskillige eletroniske anlæg.

Foran det udvikler sig en linje langs væggen på hver side af brændeovnen, hvor en bænk med integreret opbevaring og indbygget opbevaring til børnenes legetøj. Det hele afrundes af store hylder, der som et bånd rulles ud på væggen og både giver mulighed for opbevaring af bøger, ligesom de bidrager til at dæmpe belysningen, hvor det er ønsket.

Det udspændte net bliver, afhængigt af tidspunktet på dagen, anvendt som et rum, hvor børnene kan lege, som et areal til afslapning eller som et filmrum.

Nettet indrammes langs væggen af en sti af træ, der giver mulighed for opbevaring, og hvor en videoprojektor og hjemmebiograf skjult bag skydedøre integreres. Dette bånd af træ fortsætter på den næste væg, hvor den dog antager en anden form – men igen med mulighed for opbevaring.

Naturligt lys får lov til at folde sig ud på væggene og møblerne, hvilket skaber en varm atmosfære hele dagen, der medvirker til at gøre de enkelte rum behagelige at opholde sig i med en beroligende atmosfære.