Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag

Fribo Holte, som bliver det første friplejehjem i Rudersdal Kommune, har netop fået lagt nye gulve af vinyl med et særligt underlag af kork fra Timberman.

Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.
Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.

Omkring halvdelen af alle ældre over 75 har ifølge den offentlige sundhedsportal sundhed.dk nedsat hørelse, og for de mennesker kan omgivelser med dårlig akustik og meget støj være med til at forværre problemet og dermed gøre det svært at følge med i en helt almindelig samtale. Fribo Holte, som bliver det første friplejehjem i Rudersdal Kommune, har netop fået lagt nye gulve af vinyl med et særligt underlag af kork fra Timberman, som dæmper lyden med op til 19 decibel.

Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.
Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.

Det er særligt en fordel for de mange plejehjemsbeboere, der eksempelvis har nedsat hørelse og dermed risikerer at blive hægtet af på grund af støj. Både vinylgulvet af mærket Novego og underlaget af kork er leveret af gulvvirksomheden Timberman.

– Gulvløsningen på Fribo Holte består af et 2,5 millimeter tykt LVT (Luxury Vinyl Tile)-gulv med et korkunderlag nedenunder. På den måde får man både robustheden og rengøringsvenligheden fra vinylen og støjreduktion fra korken. Det er en ideel løsning til plejehjem og andre institutioner, hvor der er særligt høje krav til akustik, slidstyrke, hygiejne og indeklima, siger projektkonsulent hos Timberman, Alex B. Jørgensen.

Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.
Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.

– Samtidig er kork et meget bæredygtigt materiale, som bidrager positivt til klimaet. Det er derfor også helt ideelt, hvis institutionen har en bæredygtighedspolitik eller ønsker at foretage mere miljøvenlige valg, hvor det er muligt.

Det er AG Gulve i Rødovre, der er gulventreprenør på projektet, og ifølge projektchef Carsten Vilhelmsen er gulvløsningen med kombinationen af vinyl og kork oplagt til plejehjem og andre institutioner.

– På Fribo Holte har vi monteret gulvløsningen fra Timberman i alle gange og fællesarealer, hvor der er mere støj og aktivitet end andre steder. Nederst er et undergulv bestående af ti millimeter tyndpuds, som udjævner overfladen, ovenpå det er der lagt to millimeter lydkork, som dæmper støj med op til 19 decibel, og øverst har vi lagt vinylplanken, forklarer han.

Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.
Nyt friplejehjem i Rudersdal dæmper støj med vinylgulve og korkunderlag. Foto: PR.

– Det er en løsning, som vi i stigende grad ser på plejehjem, i børnehaver, skoler og andre institutioner, fordi det netop kombinerer det bløde korkmateriales lydreducerende egenskaber med vinylens hårde robusthed. Derudover ligner overfladen på vinylgulvet faktisk et trægulv, hvilket er med til at skabe en mere hjemlig og hyggelig atmosfære. Det er vigtigt på et plejehjem, hvor folk jo bor, og det gør forhåbentligt også, at de ældre føler sig mere trygge.

Fribo Holte er det første friplejehjem i Rudersdal Kommune og har været under opførelse siden december 2019. Det forventes at stå klart i starten af det nye år, hvor de nye beboere kan flytte ind i de i alt 72 nye boliger.

Fakta om det nye friplejehjem i Rudersdal Kommune

  • Antal boliger: 72
  • Størrelse: 5.720 kvadratmeter
  • Bygherre: NREP
  • Totalentreprenør: Jørgen Friis Poulsen
  • Arkitekt: Rubow Arkitekter
  • Ingeniør: MOE
  • Gulventreprenør: AG Gulve
  • Gulvleverandør: Timberman