Nye Ikea-havemøbler klar til foråret 2021

Nye Ikea-havemøbler, et udendørskøkken og en baldakin er blandt elementerne i den nye Outdoor-kollektion, der er på lager i varehusene fra marts 2021.

Det seneste år har vores hjem dækket langt flere behov og opfyldt større krav end nogensinde. Hjemmets funktion er udvidet i takt med, at samfundet er lukket, og vi søger nye løsninger og muligheder i det private. Nu kommer foråret, og ønsket om at søge ud i det fri stiger. Nye Ikea-havemøbler indgår i en udendørskollektion, der nu lanceres.

LÆS OGSÅ: Nye havemøbler fra Ilva inspireret af 1950ernes funktionalisme

LÆS OGSÅ: Havemøbler fra Ilva klar til foråret

LÆS OGSÅ: Nu kan du leje havemøbler fra Skagerak med Rent

LÆS OGSÅ: Ikea med flere nyheder til foråret 2021

I 2020 blev livet i hjemmet forandret for alle – overalt. Vores hjem forvandlede sig til multirum, arbejdsplads, feriested og frirum på samme tid. Hjemmet blev centrum for hverdagen. Vi lærte at bruge det på en anden måde og tilpassede os en ny måde at leve på. Med lysere og varmere tider på vej stiger ønsket om at søge ud, og da vi med al sandsynlighed tilbringer en stor del af foråret og sommeren i Danmark igen i år, må vi optimere hjemmet endnu engang.

Ikeas nyheder til uderummet opfordrer til at udvide hjemmet og udnytte de udendørs kvadratmeter, vi har. Ikeas nyheder har med funktionalitet og pladsoptimering i centrum fokus på at skabe gode uderum og områder i haven og på altanen med plads til hele familien.

Til de lange, lysere dage og aftener lancerer Ikea Grillskär, udendørskøkkenet med både anretterbord, gasgrill og mange flere funktioner. Når maden skal nydes, kan familien samles om Tärno eller Viholmen borde og stole-sæt, der med enkelt design passer ind i både have og på altanen.

Hvis man trænger mere til en afslappende stund og et sted at slænge sig, er sofaerne Iingmarsö og Jutholmen eller stolene Skarpö det oplagte valg. Indret et hyggeligt hjørne på altanen eller på terrassen og smid benene op.

Ikea lancerer desuden den helt nye baldakin Gunnön, der kan omslutte hele udendørsområdet, holde på varmen og byde velkommen til de perfekte sommeraftener.

Outdoor-kollektionen med de nye Ikea-havemøbler er på lager i Ikeas varehuse fra begyndelsen af marts 2021.