Lad børnene pifte Ikea-møblerne op

Lad børnene hjælpe med at pifte børneværelset og de aflagte Ikea-møbler op med maling og andre materialer.

Lad børnene pifte Ikea-møblerne op. Foto: PR.
Lad børnene pifte Ikea-møblerne op. Foto: PR.

Der går sjældent lang tid fra det fine hvide Ikea-skrivebord til børneværelset er samlet, til den første røde tusch-streg pryder den blanke overflade. Den kan som regel forholdsvist nemt fjernes, og det gør man så. Indtil man ikke gør det mere. Den britiske maling-ekspert, Annie Sloan, har en anden idé.

I stedet for at stresse over udfaldene af barnets kreative sysler, skal man lukke barnets indre kunstner ud, mener hun.

Lad børnene pifte Ikea-møblerne op. Foto: PR.
Foto: PR.

– Introducer de små til farvernes verden med praktiske projekter lige fra udsmykning af gamle dåser til et hvilket som helt Ikea-møbel, som du har, foreslår Annie Sloan.

– Den nemmeste og økonomisk mest effektive måde at omdanne og opgradere møbler til børneværelset på er en weekend-aktivitet, som de små hænder kan hjælpe med.

Lad børnene pifte Ikea-møblerne op. Foto: PR.
Foto: PR.

Annie Sloan forhandler “Chalk Paint™”, som kun fåes i Storbritannien, men det kan nok lade sig gøre at følge hendes råd med diverse malingrester, som man alligevel har stående fra andre projekter. Og ellers kan der altid suppleres med de manglende farver, for der er ingen grund til at holde igen med paletten, mener Annie Sloan.

Hun mener, at børnene skal have lov til at vælge farverne, for det er trods alt deres værelse.

Lad børnene pifte Ikea-møblerne op. Foto: PR.
Foto: PR.

– For dem med mere kunstneriske tilbøjeligheder kan det være en idé til børneværelset med et helt vægmaleri med favoritmønstre og -motiver – en væg fyldt med farver og fantasi, der kan inspirere til godnathistorier flere år frem, siger Annie Sloan.

Vægmaleriet kan eventuelt piftes yderligere op med stofrester fra gammelt tøj, eller hvad man nu har liggende. Når du vælger maling skal du selvfølgelig huske at være om opmærksom på, at vælge produkter, der er velegnede til børneværelser samt til de overflader, der skal males.