Køkken på svensk i monokrome farver

Monokrome farver kommer til at præge de svenske køkkener i det nye år. Det forudser den svenske køkkenproducent, Marbodal, der lancerer en ny kollektion med en nordisk farveskala, hvor grøn er den første.

Svenske Marbodal forventer ifølge en pressemeddelelse, at nuancer med en klar naturlig forbindelse i kombination med materialer som træ og sten vil præge køkkenerne i de svenske hjem i 2020.

LÆS OGSÅ: Kvänum-køkken i sommerhus på den jyske østkyst

Samtidig vil den grønne tendens vinde styrke i de kommende år, og Marbodal lancerer en ny grøn farve til køkkenskabe. Det er tale om en en rolig farve, der ændrer sig afhængigt af lyset – fra en lysere grøn til en mere mættet farve. Det skaber ifølge Marbodal et levende køkken. Farven kan forholdsvis nemt matches med forskellige typer materialer og nuancer, og den passer lige så godt på en rustik køkkendør som på en glat dør i et minimalistisk køkken, lyder det fra Marbodal.

– Vi ønskede at skabe en farve, der er tidløs og let at matche med andre farver. Vi tænker langsigtet og ønsker, at nuancen skal passe over en længere periode og i forskellige typer hjem, siger Therese Svantesson, der er produktchef hos Marbodal.

LÆS OGSÅ: Billigt køkken – 22 eksempler fra danske forhandlere

Sammen med Marbodal har den svenske stjernedesigner, Lotta Agaton med base i Stockholm, produceret inspirationsbilleder til at hjælpe med materiale- og farvevalg. Ved at vise forskellige metaller, farver og materialer sammen skabes forskellige udtryk i køkkenet.

Marbodal ser også en fortsat tendens til at køkkenet skal integreres med de tilstødende rum i hjemmet, hvor der findes et spil mellem volumener, højder, funktioner og et sted-bygget følelse.

LÆS OGSÅ: Kvänum: Klassisk køkken med kant

“Vi stræber mere og mere efter en arkitektdrevet følelse, hvor gammelt møder nyt og hvor kontraster overrasker”, skriver Marbodal i pressemeddelelsen.

Grøn vil blot være den første af en række nordiske farver, som Marbodal lancerer i 2020. Farven lanceres i april 2020 og fås i køkkenerne Fagerö, Lindö, Form og Arkitekt Plus. Alle farver er Svanemærket.