Jysk med bløde nyheder til soveværelset

Jysk har fået nye varer indenfor tekstilsortimentet såsom pyntepuder, plaider og gulvtæpper, der passer ind i mange forskellige hjem. Så hvad end du har planer om at forny stuen eller børneværelset, har Jysk masser nyt at byde på.

Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.
Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.

En både nem og billig måde at bringe nye elementer ind i hjemmet på er ved at skifte ud i sofaens pyntepuder eller bringe et nyt gulvtæppe ind i soveværelset. Jysk har fået en række nye varer indenfor tekstilsortimentet, og Jysks Category Manager for Home Textiles, Sara Højgaard Rasmussen, har udvalgt sine personlige favoritter.

LÆS OGSÅ: Jysk vil lade sengetøjet skabe stemningen i soveværelset

Iblandt de nye varer findes der blandt andet moderne produkter til børneværelset, som eksempelvis Aristea-serien, der består af et tæppe, en pyntepude og en dækkeserviet, der alle har det samme legende motiv.

Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.
Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.

– Jeg kan virkelig godt lide løven, kaninen, aben, giraffen og bjørnen, der vinker fra luftballonen, mens de begiver sig ud på et spændende eventyr. Farverne er samtidig rolige og nedtonede og stjæler ikke for meget opmærksomhed, siger Sara Højgaard Rasmussen om produkternes motiv.

Produkter i gode materialer

Blandt Jysks nye varer finder man produkter, som særligt er skabt med henblik på hjemmets behov. Blandt andet finder man den nye dørmåtte Fjellstarr, som holdes i et simpelt, organisk og moderne udtryk.

– Dørmåtter som FJELLSTARR, der er lavet i naturmaterialer som jute, er praktiske såvel som dekorative. Det håndvævede look gør dem velegnede både inde i gangen og uden for hoveddøren, fortæller Sara Højgaard Rasmussen.

Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.
Jysk med bløde nyheder til soveværelset. Foto: Jysk.

Det simple udtryk går igen i det nye sengetæppe Valmue i beige, som er blevet skabt på baggrund af en høj efterspørgsel fra kunder, der har været glade for det eksisterende sortiment i serien VALMUE.

– Vores quiltede vattæppe VALMUE er meget populært, og vi har lyttet til vores kunder, der har efterspurgt en større version, der passer som sengetæppe. Du kan få et stilfuldt look i soveværelset med det beige sengetæppe, puder i enten orange eller olivengrøn og beige rygpuder, alt sammen fra samme serie. Farverne understreger det skandinaviske look, som vi elsker her hos Jysk, og fyldet i puderne er GRS-certificeret, hvilket gør dem til et mere bæredygtigt valg, siger Sara Højgaard Rasmussen.

De nye varer er til salg nu i Jysks butikker og på Jysk.dk. Se en masse i galleriet herunder: