Jysk-indkøberens tre bedste nyheder inden for sengetøj

Jysk er klar med flere nyheder inden for sengetøj. Category Manager og indkøber Kathrine Møller Vinther kommer her med sine tre favoritter.

Category Manager Kathrine Møller Vinther er Jysks ekspert, når det handler om tendenser inden for sengetøj. Foto: PR.
Category Manager Kathrine Møller Vinther er Jysks ekspert, når det handler om tendenser inden for sengetøj. Foto: PR.

Nogle gange har indretningen i soveværelset brug for et frisk pust. Uanset om du vil skabe et romantisk, et moderne eller et klassisk look, er nyt sengelinned en hurtig og nem måde at forny det visuelle udtryk på.

Category Manager Kathrine Møller Vinther har været hos Jysk i fem år, og hun er virksomhedens ekspert, når det handler om tendenser inden for sengetøj, kvalitet og komfort. Her afslører hun sine favoritter i det nye sortiment hos Jysk.

– Jeg tror, at vi alle har brug for en smule glæde i vores liv i øjeblikket, så jeg vil sætte tre farverige sengesæt i fokus, siger Kathrine.

Det nye sortiment af sengelinned er til salg online på Jysk.dk og i alle Jysk-butikker.

Emily oser af feriestemning

Jysk-indkøberens tre bedste nyheder inden for sengetøj. Foto: PR.
Emily er i 100 procent bomuldspercale, og du kan også finde designet på en plaid og pyntepuder i Jysk. Foto: PR.

– Det her sengesæt skaber godt humør på selv den mest grå og triste onsdag, fastslår Kathrine.

– Emily er blomstret sengetøj i blød 100 procent bomuldspercale, som både er meget behageligt og meget holdbart. Designet er tydeligt inspireret af naturen med de blå og gule blomster og den grønne blomsterstilk på den off-white baggrund. Den støvgrønne piping – eller syning – skaber en fin kontrast til mønsteret og giver sengesættet lidt kant. Hvis du også bliver helt forelsket i den sommerhusatmosfære, som EMILY har, kan du også få matchende plaid og pyntepuder.

Cilje er et bæredygtigt valg med et skandinavisk look

Jysk-indkøberens tre bedste nyheder inden for sengetøj. Foto: PR.
Cilje er lavet af 51 procent genanvendt polyester og 49 procent bomuld og fås i petrol, sand og gul. Foto: PR.

– Vi har gjort en stor indsats for at skabe et sengesæt, der imødekommer vores høje kvalitetskrav, og samtidig er et valg, der føles rigtigt. Jeg er meget tilfreds med resultatet, siger Kathrine.

– Den særlige blanding af materialer er både behagelig og holdbar, og satinvævningen gør sættet blødt og behageligt. Designet er moderne og også meget skandinavisk. Nogle kender måske skandinavisk design for en sort, hvid, grå farveskala, men faktisk er det rolige udtryk det mest karakteristiske. Cilje har et vævet mønster, der tilføjer lidt spil i designet, men sengesættet bevarer sit harmoniske look. Cilje er en del af vores linje af bæredygtige produkter, Scandinavian Sense, der også indeholder håndklæder og en bademåtte.

Belma er til den romantiske sjæl

Jysk-indkøberens tre bedste nyheder inden for sengetøj. Foto: PR.
Belma er lavet af 100 procent bomuldssatin. Foto: PR:

– Bare synet af dette sengesæt er nok til at booste dit humør. Farverne er lyse og levende, og i mine øjne flyder de store blomster i gul, taupe og armygrøn over den sandfarvede baggrund som vandmænd. Belma er 100 procent bomuldssatin, og de sommerlige farvetoner skaber et positivt udtryk. Hvis du er en romantisk sjæl med en svaghed for roligt design, er dette sengesæt noget for dig, siger Kathrine.