Indretning med vinkøleskab i stue eller spisestue

Stuen, køkkenet eller spisestuen kan arrangeres med et vinkøleskab, der placeres ligesom et smalt vitrineskab og bidrager til en stilfuld indretning.

Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen MOD 10.
Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen MOD 10.

Er drømmen om et vinkøleskab udfordret af pladshensyn? Eller af manglende match til den øvrige indretning i stuen? Så kan et vinkøleskab i “slim-versionen” fra Expo være løsningen.

LÆS OGSÅ: Vinkøleskab fra Liebherr

Det er skønt at nyde sin favoritvin ved den helt rigtige temperatur. Men drømmen om et vinkøleskab i hjemmet kan være begrænset af udfordringen med enten at finde den rette placering, hvor der er plads nok eller med at integrere vinkøleskabet i den øvrige indretning.

Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen Teca.
Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen Teca.

Nu kan drømmen realiseres.

Expo tilbyder tre modelserier af vinkøleskabe, der KUN er 35-36,2 centimeter i dybden. Det åbner helt nye muligheder for et vinkøleskab i hjemmet. Den smalle dybde betyder indretningsløsninger, hvor vinkøleskabet kan placeres ligesom et smalt vitrineskab i forbindelse med køkkenet, spisestuen eller i et gangareal. Uden det optager unødig fysisk og visuel plads.

Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen Teca B.
Indretning med vinkøleskab i spisestuen. Her ses modellen Teca B.

Ydermere findes modeller med skydedøre, der er ideelle op til en endevæg eller der hvor pladsen er trang.

Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen Teca B.
Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen Teca B.

Kundetilpassede løsninger

I de 3 modelserier (Teca, Teca B, MOD 10) findes både fritstående og indbygningsmodeller. Vinkøleskabene produceres til den enkelte kunde, så hvert produkt tilpasses individuelle ønsker til for eksempel udvendigt design og indvendig indretning.

LÆS OGSÅ: Nedgravet vinkælder fra Vinorage hitter

Udover design og indretning er det blandt andet også muligt at tilvælge dynamisk belysning, der både kan dæmpes og justeres til varmt eller koldt lys.

Modellerne i Teca kollektionen er fritstående, enten placeret mod en væg eller frit i rummet med modellerne der har glas hele vejen rundt.

MOD 10 er et modular system, hvor to eller flere forskellige modeller kan bygges sammen til den perfekte løsning.

Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen MOD 10.
Indretning med vinkøleskab i stuen. Her ses modellen MOD 10.

Expo vinkøleskabe distribueres af IN|OUT living og forhandles hos udvalgte køkkenbutikker, inventarfirmaer og specialister indenfor vinopbevaring til vejledende priser fra 52.999 kroner.

Du kan søge på forhandlere af vinkøleskabene her.