Mid-century modern var oprindeligt en international designbevægelse inden for interiør- og møbeldesign samt indretning, arkitektur og byudvikling. Stilen var særligt populær i efterkrigstiden i perioden fra omkring 1945 til 1969.
SE OGSÅ: Boligindretning: Indretning med Art Deco
Stilen er kendetegnet ved sine rene, enkle linjer og en ligefrem brug af materialer, mens den generelt ikke benytter sig af dekorative udsmykninger.
Tips til indretning med med Mid-century modern
Mid-century modern er fortsat en populær indretningsstil.
Victoria Atkin fra Atkin and Thyme deler her sine tips til, hvordan indretter sin bolig med mid-century moderm-stilen.
Hvor der er træ, er der en vej
– Træ af høj kvalitet er det bedste materiale til mid-century modern-stilen, siger Victoria Atkin.

– Brug dette materiale til borde, skrivebord og opbevaringsdele for at skabe en historisk følelse. Bland og match forskellige træstile, når du koordinerer skuffer, sideborde, medieenheder eller hylder. Dette vil skabe en følelse af unikhed og en uformel følelse, siger Victoria Atkin.
Tilføj metallisk flair
– Når du styler dit nye mid-century-look, så tilføj et moderne touch med metal. Det kan du gøre via belysning eller med vaser og ornamenter.

– Denne æstetik handler om hygge og nærvær, så prøv rige toner som kobber og messing for at tilføje dybde, siger Victoria Atkin.
Slank og Chic
– Mid-century er defineret af dets rene, veldesignede linjer og tidløse tiltrækningskraft.

– Vælg møbler, der har et slankt udtryk med glatte linjer, og sæt dem sammen med abstrakt tilbehør eller kunstværker for skabe kontrast og opmærksomhed.
Introducér mønstre og gentagelser
– Mid-century moderne har en legende side. Brug kontrastmaterialer som træ og marmor, og glem ikke at tilføje mønstre og farve.

– Hvis de klassiske retro-toner af sennep og orange virker for overvældende, så vend tilbage til naturen med blå og grønne farver, slutter Victoria Atkin.