Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar

Foråret er over os, og sommeren er på vej. Det er derfor også tid til at gøre terrassen klar. Og hvorfor ikke udnytte den bedst muligt og skabe et område, som er både indbydende og hyggeligt?  

Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.
Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.

En terrasse er en fantastisk mulighed for at udnytte det gode vejr, og det skal vi ikke tage for givet. Det er her, du har de hyggelige grillaftener med familie og venner, og det er her, du nyder solens stråler. Terrassen er med andre ord udelivets svar på et køkken alrum, hvor der både er plads til at slappe af og være social med dem, du holder af.

Vi vil i denne artikel inspirere og komme nogle konkrete tips til, hvordan du indretter din terrasse, så den er klar til dette års sommer. Uanset om du har en stor eller lille terrasse, så er der rig mulighed for at skabe en terrasse, hvor du vil elske at tilbringe sommeren.

Dekorer terrassen med planter og blomster

Det er vigtigt, at du gør din terrasse indbydende, så det er et sted, du har lyst til at være. Ligesom det er tilfældet i haven og indenfor, så vil planter og blomster også klæde din terrasse, og det skaber en hyggelig stemning.

Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.
Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.

Hvis du gerne vil skabe ro på terrassen, kan du vælge nogle neutrale planter. Kunne du i stedet tænke dig at skabe en livlig stemning, er det en fordel at vælge en masse farverige blomster. Til planterne eller blomsterne er det oplagt at anskaffe sig nogle krukker eller urtepotter.

Vælg havemøbler som passer til størrelsen på terrassen

Størrelsen på din terrasse er afgørende for, hvilke havemøbler du skal vælge. Samtidig er det også afgørende for, hvor mange møbler, du skal have stående på terrassen.

Har du en stor terrasse, kan det være en fordel at lave nogle forskellige kroge, og på den måde udnytte al pladsen. Det betyder også, at du med en stor terrasse har plads til et spiseområde og et afslapningsområde. I spiseområdet kan du stille dit havebordssæt, grill og måske en barvogn, mens du i afslapningsområdet kan have liggestole og et udendørs loungesæt. Mulighederne er mange.

Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.
Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.

Er din terrasse derimod ikke særlig stor, skal du passe på med at overfylde den, da det giver et rodet indtryk. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvilke havemøbler der er de vigtigste for dig. Heldigvis kan du også komme langt ved at placere dine havemøbler de rigtige steder, og vil du gerne få plads til flere forskellige havemøbler, kan du overveje at vælge et mindre havebordssæt.

Hold stilen ensartet

Ligesom det gør sig gældende for stilen indenfor i hjemmet, så er det også en fordel at holde stilen på terrassen ensartet. Det giver i sidste ende den flotteste og mest personlige indretning.

Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.
Indretning af terrassen: Gør din terrasse sommerklar. Foto: PR.

Der findes mange forskellige stilarter, som du kan lade dig inspirere af. Det kunne eksempelvis være, at du er vild med den minimalistiske stilart, som bygger på at holde tingene så enkle og stilrene som muligt. Er du vild med retrostilen, så kan du også bringe den til livs udenfor på terrassen. Så længe du har en rød tråd i indretningen, kan du vælge lige den stilart, du bedst kan lide.

Vi håber, at du er blevet inspireret, og at du har fået nogle ideer til, hvordan din terrasse skal indrettes.

Har du brug for at anskaffe dig nogle nye havemøbler og andre ting til terrassen, kan du gå på opdagelse her.