Ilva klar med bæredygtige senge

Ilva tager endnu et bæredygtigt skridt. Alle Wonderland-senge er nu tilgængelige med Svanemærket topmadras.

Ilva klar med bæredygtige senge. Foto: PR.
Ilva klar med bæredygtige senge. Foto: PR.

Ilva har i længere tid været i gang med at arbejde mere målrettet med bæredygtighed i deres sortiment og forretningsmodel og er desuden i gang med at fastlægge konkrete mål for deres indsats. Den foreløbige indsats ses nu tydeligt på blandt andet sengefronten, hvor alle Wonderland-senge er tilgængelige med Svanemærket topmadras.

– Det er vigtigt at kunne tilbyde vores kunder senge med den rette komfort, men lige så vigtigt er det for os at kunne tilbyde dem varer, som er produceret med omhu og omtanke for miljøet og samtidig er udført i en kvalitet, der giver varen en lang levetid. Vi er i gang med en indsats nu, som ikke har en slutdato. Vi vil løbende arbejde på at styrke vores bæredygtige indsats og udvalg af bæredygtige varer i vores sortiment, udtaler Nikolaj Sørensen, produktchef i Ilva.

Svanemærket er ikke den eneste miljømærkning, som er at finde i Ilvas sortiment til soveværelset. Nocturne Gold og Nocturne Silver-senge, som er blandt Ilvas bedst sælgende sengeserier, er alle certificeret med Standard 100 by Oeko-Tex.

– Det vigtigste er, at bæredygtighed og sundhed prioriteres højt i både materialebrug, under fremstilling samt at vi ved, hvad certificeringerne står for, og at vi kan stå inde for dem, siger Nikolaj Sørensen.

Ilva er langt fra ene om et øget fokus på bæredygtighed. Men da det er Danmarks største detailhandel indenfor møbler og boligindretning, er det vigtigt at kunderne ved, at de også hos Ilva finder bæredygtige varer, og det gælder også på meget andet end senge. Det bliver altså langt fra det sidste vi hører om disse tiltag hos Ilva.

Om Svanemærket

Når et produkt er certificeret med Svanemærket betyder det, at det er testet til at være holdbart, sikkert og af god kvalitet, og derfor er du sikret et produkt med lang levetid. Alle dele bestående af træ, stammer fra certificerede underleverandører, der sikrer lovligt skovbrug, og samtidig sikrer certificeringen, at produktionen er foregået under hensyntagen til miljø.

Om Standard 100 by Oeko-Tex

Oeko-Tex-gruppen har en række certificeringer, som er en garanti for en bæredygtig produktion af tekstiler, som testes for mere end 300 forskellige sundheds- og miljøskadelige stoffer. Standard 100 by Oeko-Tex er et produktmærke med tilnavnet ”Tiltro til tekstiler” og er verdens førende mærkning for tekstiler og tekstillignende produkter, herunder også halvfabrikata, som er undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer.