Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj

Ilva har valgt at flytte alle aktiviteter til Næstved Retail Park, hvor mange store forretninger skyder op i det nye megacenter. Bolighuset forventes at åbne i slutningen af maj.

Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.
Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.

For fremtiden vil Ilva i Næstved være at finde i den nye Retail Park, hvor bolighuset åbner i slutningen af maj.

– Vi ser området som meget attraktivt og en af de absolut bedste placeringer i byen. I de nybyggede rammer kommer Ilva til at fremstå som et superflot og inspirerende bolighus med møbler til alle rum, siger Fie Rønsholt, der er konceptchef i Ilva og har stået for indretningen.

– Bolighuset bliver indrettet, så kunderne nemt kan skabe sig et overblik og lade sig inspirere til deres egen boligindretning. Det vil give en frisk og inspirerende oplevelse, at rammerne er spritnye og skabt til det formål at vise vores brede udvalg af møbler og interiør frem bedst muligt, fortæller Fie Rønsholt.

Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.
Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.

Ny butikschef glæder sig

Den kommende butikschef i Næstved, Maria Wahlstrøm, glæder sig til at byde kunderne velkommen.

– Jeg har boet her i mange år efterhånden, og derfor er jeg også rigtig glad for at kunne få lov til at åbne en helt ny butik et nyt sted i byen. Jeg er sikker på, at folk vil tage rigtig godt imod det nye bolighus, siger Maria Wahlstrøm.

– Når man viser boligløsninger frem, er det vigtigt, at rammerne er inspirerende og det bliver de i høj grad i de nye lokaler, hvor vores veluddannede personale glæder sig til at give kunderne en faglig og kompetent rådgivning.

Ifølge den nye butikschef er området, hvor den nye Ilva snart åbner, perfekt til netop et bolighus.

Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.
Ilva i Næstved Retail Park åbner i maj. Foto: PR.

– Der kommer mange store, spændende forretninger, legeplads og caféer i området samtidig med, at det er et område, hvor et relativt ungt segment med mange børnefamilier slår sig ned. Derfor er det perfekt, at vi kan tilbyde boligløsninger lige rundt om hjørnet, siger Maria Wahlstrøm.

Hidtil har Ilva i Næstved været drevet på Franchisebasis igennem Kjeps bolighus, der stopper som Ilva forhandler. Det nye 1.400 kvadratmeter store bolighus, der åbner på adressen Vestergårdsvej 40 i Næstved Retail Park, bliver 100 procent ejet af Ilva.