Ilva Horsens står klar med nyrenoveret bolighus

Ilva Horsens har efter vandskade været under en omfattende ombygning, som nu resulterer i et flot og moderniseret bolighus.

Ilva Horsens er klar til at genåbne efter en vandskade. Derfor inviteres kunderne til Grand Opening i weekenden den 4.-6. februar, hvor der vil være masser af gode tilbud og du sparer mindst 25 procent på stort set alle varer.

– Danskerne har virkelig fået øjnene op for indretning af deres bolig, uderum og ferieboliger, og derfor er vi stolte over, at vi nu kan fremvise et bolighus, der står super skarpt fyldt med flotte indretningsstudier, der giver kunderne masser af inspiration til deres egen boligindretning, udtaler Michael Brøndum Jacobsen, butikschef i Ilva Horsens.

Bolighuset er indrettet, så kunderne nemt kan skabe sig et overblik og lade sig inspirere til deres egen boligindretning. Desuden er personalet, som altid, rustet og klar til at give faglig rådgivning – og de glæder sig meget til at hjælpe kunderne i det nyrenoverede bolighus.

En fejring af det nyrenoverede bolighus er på sin plads, men dette skal selvfølgelig gøres med omtanke.

– Tidligere når vi har holdt åbningsfester, har det blandt andet været med køtilbud, men som tiden er nu, kan vi ikke opfordre til ekstraordinær kødannelse. Men selvfølgelig vil der være ekstra gode tilbud til kunderne, der kommer i genåbningsweekenden, udtaler Martin Hallund, kædedirektør i Ilva.

Med cirka 900 medarbejdere, 43 bolighuse i Danmark, ni i udlandet samt en omsætning på omkring 1,7 milliarder kroner, er Ilva Danmarks største og førende detailhandel indenfor møbler og boligindretning. Ilva er hovedselskab for Third.space, der sælger indretningsløsninger til virksomheder, hoteller og feriecentre samt for IDdesign Franchise. Ilva er ejet af Lars Larsen Group.