Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde

Med deres nyeste designsamarbejde løfter Ikea sløret for en farverig kollektion. I efteråret 2021 lanceres serien Karismatisk i samarbejde med den britiske print- og tekstildesigner, Zandra Rhodes. Der kommer smæk på både farver og mønstre, så kollektionen er den perfekte mulighed for at sætte præg på hjemmet med levende farver og former.

Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.
Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.

Ikea har tradition for at indgå spændende designsamarbejder og gør det igen i 2021. I samarbejde med britiske print- og tekstildesigner Zandra Rhodes lanceres Karismatisk, der består af 26 unikke værker. Ikea udforsker med kollektionen, hvordan Zandras unikke stil og vilde mønstre kan komme til udtryk i hjemmet.

– Det er fantastisk at kunne gå all-in på mønstre og farver. Jeg er imponeret over den åbne og indbydende måde, vi udforsker ideer og koncepter på i dette samarbejde. Jeg har lyst til at købe hele kollektionen, siger Paulin Machado, Ikea in-house designer.

Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.
Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.

Samarbejdet forener Zandras værdier og verden af mønstre og farver med Ikeas designfilosofi for demokratisk design: form, funktion, lave priser, kvalitet og bæredygtighed. Det første produkt fra kollektionen afsløres allerede nu. Her fortolker Zandra Rhodes den ikoniske Ikea-pose Frakta.

– Frakta-posen er lig med Ikea! Karismatisk-kollektionen kunne ikke have været foruden posen, og jeg var så begejstret over at kunne give mit bud på et af de mest kendte og identificerbare Ikea-produkter, siger Zandra Rhodes

Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.
Ikea løfter sløret for farverigt designsamarbejde. Foto: PR.

Som alle produkterne fra den kommende kollektion, går mode og funktion hånd i hånd. Den multifunktionelle taske er lavet af 80 procent genanvendt polyester. Tasken og resten af Karismatisk-kollektionen lanceres i september 2021.