Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg

På en helt unik grund med direkte udsigt til en af Silkeborgsøerne har Kvänum indrettet et superenkelt køkken i et nænsomt renoveret hus fra 1960’erne. Køkkenet, der matcher den stringente byggestil fra perioden, er med til at skabe en arkitektonisk rød tråd gennem hele huset.

Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.
Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.

Afdæmpede farver, enkle linjer og få materialer af høj kvalitet kendetegner det nye køkken, som Kvänum netop har installeret i en gedigen og nænsomt renoveret villa med en unik beliggenhed.

LÆS OGSÅ: Drømmekøkken fra Kvänum med lækre farver

Villaens ejere ønskede et køkken, der gik i arkitektonisk dialog med deres smukke gulstenshus fra 1960’erne, som netop er kendetegnet ved enkle materialer og håndværk af høj kvalitet. Valget faldt på et Modern Classic køkken fra Kvänum med Banér-låger håndmalet i farven Klippa – et moderne køkken med et traditionelt udtryk og malede snedkerdetaljer. Banér er en glat falset låge med synlige hængsler. Retrolågen, som er en kraftig låge malet på ask, understøtter funkisstilen fra 40’erne, 50’erne og 60’erne.

Respekt for arkitekturen

– Banér, der er en af de ældste i Kvänums kollektion, er et godt eksempel på en moderne låge med historiske kvaliteter, og den er helt perfekt når man vil indrette et køkken i respekt for 60’er-villaens oprindelige karakter, forklarer arkitekt maa og projektansvarlig for Kvänums vidensbank, Dorthe Due Theilade.

Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.
Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.

Hun har guidet familien i Silkeborg gennem den omfattende indretningsproces med et nyt køkken, og hun glæder sig over både resultatet og familiens mod til at gå med husets oprindelige karakter.

Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.
Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.

– Der er bygget rigtig mange huse i netop den periode, og mange af dem fortjener opmærksomhed. I forhold til det aktuelle projekt valgte kunden at bevare køkkenet som et selvstændigt rum, hvor der kun er åbnet lidt ind til stuen. Der er til gengæld skabt lysindfald og ekstra kontakt til stuen ved at genbruge et glasparti, som oprindeligt sad i en entrédør – et eksempel på bæredygtigt genbrug af husets oprindelige materialer, fortæller Dorthe Due Theilade, der gerne vil slå et slag for et mere lukket køkken, der hvor det giver mening – både for at skærme af, give arbejdsro, og for at reducere mados.

Underspillet elegance

Det nye køkken hos Silkeborg-familien fremstår med en næsten zen-agtig harmoni. Det kan først og fremmest tilskrives lågerne varme og afdæmpede lysegrå farve, som står i elegant kontrast til korpus, der er håndmalet i kuløren Dunhvid. Lågen har synlige hængsler, der giver en vidvinkel ved åbning på 180 grader. For at understøtte stilen er der valgt Strå messinggreb og et messingarmatur, som passer til egetræsgulvets varme glød. Det nedtonede udtryk understreges af en bordplade i kalkstenen Jura Grau.

Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.
Enkelt Kvänum-køkken i hus ved Silkeborg. Foto: Kvänum.

– Opgaven har været at skabe et funktionelt køkken ved at finde ind til husets DNA og dyrke de små detaljer uden at det fremstår musealt og forlorent tilbageskuende, fortæller Dorthe Due Theilade, der blandt andet fremhæver det integrerede køleskab, hvor man over lågen har sikret den nødvendige ventilation med et fræset træpanel med riller.

LÆS OGSÅ: Kvänum-køkken i sommerhus på den jyske østkyst

Der er arbejdet med symmetri i placeringen af moduler, anvendt ekstra dybe skuffer for optimal pladsudnyttelse og skabt en funktionel og elegant kaffestation. Kort fortalt et moderne køkken med historiske referencer.