Danske Mater Design bag bæredygtige møbler i samarbejde med Grohe

Danske Mater Design fortsætter satsningen på produktion af bæredygtige designmøbler. Det danske designfænomen udvider nu med helt ny produktlinje, hvor virksomheden i samarbejde med Grohe omdanner genbrugsplastik til fremtidens designmøbler.

Danske Mater Design bag bæredygtige møbler i samarbejde med Grohe. Foto: PR.
Danske Mater Design bag bæredygtige møbler i samarbejde med Grohe. Foto: PR.

Verden over arbejder virksomheder for at omlægge deres traditionelle produktion til bæredygtig produktion. Her er den danske møbelbranche ingen undtagelse. Stadig flere møbelproducenter tager skridtet mod en mere bæredygtig produktion til gavn for klimaet – en trend som de danske forbrugere har kastet deres kærlighed på.

Mater Design er blandt de førende møbelvirksomheder, når det kommer til bæredygtige designermøbler. Det danske designfænomen har siden 2006 arbejdet med at omdanne overskudsmateriale og plastaffald til bæredygtige designermøbler. Med et marked i vækst udvider Mater Design nu deres samarbejde Grohe, der er en af verdens største leverandør af sanitetsprodukter. Sammen har de udviklet en ny produktlinje af high-end designermøbler, der genanvender plastaffald i flere spritnye designs.

– Vi mærker tydeligt, at forbrugerne og virksomhederne er blevet mere klimabevidste i deres forbrugsvaner. Det gælder også møbler, hvor design og kvalitet ikke længere er nok. Derfor er vi glade for at styrke vores første samarbejde med en global, tysk virksomhed, når vi sammen med Grohe kan lancere den nye generation af møbler, der er lavet på genanvendeligt overskudsmateriale, siger Ketil Årdal, administrerende direktør hos Mater Design.

Danske Mater Design bag bæredygtige møbler i samarbejde med Grohe. Foto: PR.
Danske Mater Design bag bæredygtige møbler i samarbejde med Grohe. Foto: PR.

Grohe og Mater Design startede i efteråret samarbejdet med møbelserien Earth Stool, der er designet af den danske arkitekt, Eva Harlou. Nu udvides produktlinjen yderligere med bordet “Bowl Table Waste Edition” og stolen “Eternity Chair”, der begge består af kaffebønneskaller fra BKI og plastaffald fra Grohe. Sidstnævnte er designet af den danske designduo Space Copenhagen, der også står bag designs for brands som Gubi og &Tradition.

En rejse mod bæredygtig produktion

Grohe er en af verdens største leverandører af sanitetsprodukter, og oplever en stor mængde af overskudplast i forbindelse med deres produktion. I 2018 igangsatte Grohe deres bæredygtige ambition med introduktionen af deres Less Plastic-initiativ for at nedbringe plastikforurening og erstatte plastemballage med mere bæredygtige alternativer.

For Grohe er det derfor oplagt at fortsætte rejsen mod et mere bæredygtigt produktionsapparat ved at udvide samarbejdet med Mater Design.

– Som en af verdens største sanitetsvirksomheder har vi et ansvar for at minimere vores CO2-udledning og støtte den bæredygtige dagsorden. Partnerskabet med Mater Design gør det muligt for os at afsætte store mængder af plastaffald, som på verdensplan er en stor belastning for klimaet. Det er derfor oplagt, at vi nu udbygger samarbejdet og bidrager til at gøre plastaffald til noget, du har lyst til at udstille i dit hjem, siger Mette Nielsen Leader Marketing, Grohe Danmark.