Den mørke tid er forbi, og foråret venter lige om hjørnet. Den nye årstid byder på glædelige stunder, når livets milepæle som konfirmationer, bryllupper, dåb og dimissionsfester skal fejres. Alle forårets festligheder hyldes i Ikeas nye kollektion Anledning, der byder på en masse dekorative og genanvendelige nyheder.

Kollektionen fra Ikea fremhæver smukke og enkle farver i rød, hvid og natur, der nemt kan passe ind i ethvert hjem, og bruges til både festlige lejligheder eller som muntre indslag i hverdagen.

Invitér familie og venner til fest og sæt scenen med svævende bordpynt i form af de runde, billedskønne hængedekorationer i forskellige størrelser og farver og skab en farverig væg- eller vinduesdekoration. Sæt prikken over i’et med flagranken i sarte farver og den dekorative LED lyskæde, der skaber hygge og lyser de muntre aftener op, når mørket falder på.

Dæk middagsbordet med den rød og hvide dug i blomsterprint, der er fremstillet i 100 procent bomuld og byd gæsterne velkommen med forfriskende bobler i de elegante, bølgede champagneskåle. Champagneskålene er også oplagte at benytte til festens smagfulde dessert.

Du kan med god samvittighed sætte sugerør i de iskolde drinks, med kollektionens genanvendelige sugerør, hvor der medfølger en speciel rensebørste. Pryd tallerknerne med de stilrene stofservietter i hvid og rød i 45×45 format, som let kan foldes i flotte former og figurer og vaskes efter brug.

Kollektionen Anledning er designet af svenske Hanna Klarqvist og kan købes online og i alle landets fem Ikea varehuse fra den 31. marts.