Bettina elsker 1940’erne: Hun bor og lever som dengang

Grammofonen spiller derudaf, og Madam Blå bliver taget i brug til hvert aftensmåltid: Bettina ikke bare bor som i 40’erne, men hun lever også på mange måder som man gjorde dengang. Og det har kunne betale sig. Nogle af hendes ting i hjemmet er nemlig blevet samleobjekter. Eksempelvis er hun blevet budt 1.400 kroner for sine solbriller, som hun selv gav 150 kroner for.

Bettina Richardt har indrettet sit hjem i byen Gl. Ry, som levede hun i 40’erne. Men det er ikke kun hendes møbler og dingenoter, der reflekterer hendes kærlighed til datiden. 55-årige Bettinas madopskrifter, musiksmag og tøjbeholdning er også præget af 40’erne. En tid, de fleste af os kun kender fra de første afsnit af DR’s “Matador”. Det skriver DBA Guide.

Bettina elsker 1940’erne, fordi man i højere grad passede på sine ting og levede mindre hektisk. Noget hun selv forsøger at gøre. Men når hun forsøger at styre livet i den afslappende retning derhjemme, bliver det dog aldrig iført joggingbukser. Denne ting, som de fleste i dag aldrig ville kunne leve uden, kan Bettina ikke fordrage. Hun iføre sig primært kjoler, og sådan var det også i 1940’erne.

Fedt med fedtpletter

“Paaaas nu på”. “Lad os stille dem ind i vitrineskabet, så man rigtig kan nyde dem fra sofaen af”.

Vi kender det nok alle sammen: De gamle arvestykker, som vi selv er lidt for påpasselige med at bruge i tilfældet af, at de går i stykker.

Men hvordan foregår det, når man som i Bettinas tilfælde har indrettet det meste af hjemmet udelukkende med andres arvestykker og samleobjekter? Bettinas interesse for 1940’erne betyder nemlig, at de fleste af hendes ting er købt af folk, der har arvet dem fra deres forældre og bedsteforældre. Men reglerne er meget klare hjemme hos Bettina:

– Herhjemme er der intet, der kun er til pynt. Alt, hvad jeg har, er til for at blive brugt. Det gælder også alt det Madame Blå, jeg har hængende og stående i køkkenet. Jeg bruger for eksempel kaffekanden hver dag, fortæller Bettina til DBA Guide.

Hun er dog taknemmelig over, at ikke alle har den holdning til ting fra 1940’erne.

– I 40’erne havde man ikke så mange penge som i dag, så de ting, man købte, passede man virkelig godt på. Derfor er de genstande, jeg køber til mit hjem, ofte i en rigtig god stand, fortæller hun til DBA Guide.

Bettina passer selvfølgelig også virkelig godt på sine ting, og de få ejendele, der har tydelige brugstegn, holder hun lige så meget af som alle sine andre genstande.

– Min kogebog, som er fra 1940’erne, har tydelige fedtpletter og brugstegn, men det synes jeg kun er herligt. Så man kan se, at den er blevet brugt, og de tydeligt-brugte kogebøger signalerer jo bare, at de har været nyttige.

Tingene vandrer nærmest selv hjem til Bettina

Det kan være en dyr affære at have en hang til ting fra 1940’erne. Når Bettina går på udkig i DBAs gemmer, eller på loppemarkederne, ved folk ofte, hvad de vil have for deres gamle arvestykker eller samleobjekter. Men heldigvis er der plads til at prutte om prisen:

– Noget af det sjove ved at købe brugt, er at kunne forhandle om prisen og gøre sig et godt kup. Så jeg ved typisk, hvad jeg vil give for de ting, jeg har udset mig. Heldigvis er der så mange ting fra 1940’erne på genbrugsmarkedet, at jeg godt tør at lade en ting gå, hvis sælgeren vil have for meget for den, fortæller Bettina til DBA Guide.

Men det er sket flere gange, at hun ikke selv skal opsøge genbrugsmarkedet for at blive en ældre møbelgenstand-rigere. I lokalområdet og blandt venner og bekendte har Bettina et ”ry” som hende, der elsker ting fra 40’erne, og det har sine fordele:

– Jeg oplever kolleger, bekendte og tidligere kunder, som opsøger mig med ting, de har arvet fra 1940’erne. Ting, som de ikke nænner at smide ud, men som de gerne vil give eller sælge billigt til mig. Det er herligt, fortæller Bettina til DBA Guide, der blandt andet på den led fik gulvlampen i stuen.

Det er også sådan, Bettina blev et sofasæt rigere. Sofaen og de to lænestole i Bettinas stue har hun købt af sin kollega for 1.500 kroner. Kollegaen havde anskaffet sig det på DBA af en sælger, hvis forældre havde fået det i bryllupsgave i 1947.

– Min kollega sagde, hun ville give mig det, fordi at på den måde føle hun, at sofasættet kom i de rigtige hænder, fortæller Bettina til DBA Guide.

Bettina har ikke sin betagelse af 1940’erne fra fremmede

Det er ikke kun nulevende venner og bekendte, der gennem ”tipperi” hjælper med at ”vedligeholde” Bettinas samling af levn fra 1940’erne. Også Bettinas oldefar har anskaffet sig brugte genstande fra 40’erne, som Bettina nu ser ekstra kærligt på:

– Stolen ovre i hjørnet er rent faktisk en gammel barberstol. Den har været noget højere, men min oldefar savede lidt af benene af, for at man kunne sidde normalt på den. Det er lidt sjovt at tænke på, at min oldefar også har købt brugt, fortæller Bettina til DBA Guide.

Det er dog ikke hele familien, der er lige så betaget af årtiet som hende selv. Bettinas børn er ”ganske normale”, selvom de er vokset op i et hjem præget af datiden. I dag er de flyttet hjemmefra, men i deres egne boliger vil man ikke umiddelbart kunne spotte, at børnene er vokset op hos en mor, der var glad for 1940’erne.

– For nyligt var der én, der spurgte mig, hvordan mine børn har det med at være vokset op med en mor og en indretning, der er så inspireret af 1940’erne. Det havde jeg aldrig tænkt over, så jeg spurgte dem ad, hvor de svarede, at de heller ikke selv havde tænkt over det. For dem er det jo bare sådan, det var. De ved jo ikke, hvordan andre børn er vokset op. Det har de ikke selv tænkt over var noget særligt, fortæller Bettina til DBA Guide.

Hendes mand dyrker i sagens natur også 1940’erne, fordi han bor sammen med Bettina. Det har han gjort i mange år, for parret har nemlig været gift i 27 år. Men hvor Bettina har taget sin betagelse af årtiet videre i sin tøjstil, har manden i stedet valgt at gå i fuldstændigt ”normalt” tøj.

– Min mand synes, det er hyggeligt, at vi bor, som vi bor. Vi er begge glade for 1940’erne i den forstand, at vi elsker musikken derfra. Vi nyder også begge at se dokumentarer og programmer om gamle dage, fortæller Bettina til DBA Guide.

Købt for 150 kroner – nu 1.400 kroner værd

Det har i mange år været et hit at shoppe brugt, men selve de ting, som Bettina hiver med sig hjem, er også populære. For eksempel har hun nogle italienske solbriller, som er originale fra 1950’erne. Dem har Bettina gjort en god handel på i den forstand, at disse briller nu er moderne, og derfor er hun blevet budt større summer, end hvad hun selv gav for dem.

– Når jeg har brillerne på på billeder, som jeg lægger på min Instagram, bliver jeg budt mange penge for dem. Jeg tror, det højeste bud indtil videre har lydt på 200 euro, hvilket svarer til 1.487 kroner. Men jeg sælger dem ikke. Jeg holder virkelig meget af dem, fortæller Bettina til DBA Guide, der selv gav 150 kroner for dem.

Solbrillerne er dog ikke Bettinas eneste kup, hvad angår en senere prisstigning. Hun har også erhvervet sig en broche, som hun i dag ville kunne sælge for 800 kroner, hvis hun altså var interesseret i det. Bettina købte selv pyntegenstanden for 25 kroner.

Det er dog ikke alt, Bettina iklæder sig, som hun nødvendigvis har købt. Hun syer også selv. Og det gør hun efter gamle mønstre, hvis skabelon hun blandt andet køber på DBA. 400 kroner har hun senest givet for en kasse fyldt med ældre mønstre.

Bettina klæder sig også, som man gjorde i 1940'erne. Foto: DBA Guide.
Bettina klæder sig også, som man gjorde i 1940’erne. Foto: DBA Guide.

 

– I gamle dage kostede en fin kjole lige så meget, som hvad der dengang svarede til en hel månedsløn. Så meget giver vi jo ikke for tøj i dag. Tøjet fra 1940’erne er der derfor passet virkelig godt på. Det er jeg jo glad for i dag, nu hvor jeg ikke er den første ejer af flere af mine kjoler, fortæller Bettina til DBA Guide.

Det er ikke kun tøjet, som Bettina selv kan skabe og ordne. Hendes symaskine har også ”reddet” kaffen og sikret hyggeligt ”helårsbelysning”. Bettina fik nemlig den gulvlampe, som hun har stående i stuen, af en kunde, men lampens skærm var betrukket med julestof. For at lampen passede ind i indretningen hele året, syede Bettina selv et nyt betræk. Betræk, som formegentlig har siddet på en sofapude fra 1940’erne.

– Jeg havde ikke prøvet at ombetrække noget før. Det tog mig en aften per lampeskærm at få det gjort. Men jeg er godt tilfreds med resultatet, fortæller Bettina med et smil til DBA Guide.

Hun manglede også et kaffefilter til sin Madame Blå-kande, og det problem løste hendes symaskine også.

Foto: DBA Guide.
Foto: DBA Guide.

– Når jeg nu er så heldig at have mig sådan en flot Madame Blå-kande, havde jeg ikke lyst til at bruge engangsfiltre, som man jo ikke ejede i 1940’erne. Jeg ville gerne gøre det rigtigt. Men jeg kunne ikke skaffe mig et brugt kaffefilter fra 1940’erne, så nu har jeg selv syet mig et af gammelt stof fra en pude fra 1940’erne, fortæller Bettina til DBA Guide.

Hjemmet ligger midt i en af Danmarks største turistattraktioner

Bettinas kærlighed til 1940’erne kan også ses, hvis du blot betragter hendes hus udefra. For et år siden flyttede hun og manden ind i et bindingsværkshus fra 1900-tallet med stråtag.

– Nu hvor jeg er glad for 1940’erne, passer det jo også fint, at jeg rent faktisk bor i et hus, som er bygget i 1900, for det kunne man jo også snildt have gjort i 1940’erne, fortæller Bettina til DBA Guide.

Det er ikke kun huset, der vidner om, at Bettina ikke bor som alle andre. Også soluret ude i haven sladrer om Bettinas hang til datidens objekter.

Men selvom Bettinas hus er gammelt, er der dog lavet en masse forbedringer. Da parret overtog huset, havde det netop gennemgået en gennemrenovering. Det betyder blandt andet, at der nogle steder i huset er gulvvarme.