Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer

For hele 34 procent af de danske boligejere er bæredygtighed og socialt ansvar blandt de parametre, der har størst betydning, når de skal købe nyt til deres bolig. Det viser en ny undersøgelse baseret på svar fra knap 1.400 danskere, som gulvvirksomheden Timberman har foretaget. Og selvom kvalitet, æstetik og økonomi generelt set er de vigtigste parametre for respondenternes valg af materialer, så peger undersøgelsen på, at bæredygtighed faktisk spiller en næsten lige så markant rolle som økonomi.

Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.
Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.

Den bæredygtige dagsorden har efterhånden slået sig fast med syvtommersøm i samfundet. Men afspejler samfundsdebatten sig også i boligejernes overvejelser, når de skal købe nye reoler, gulve eller vinduer til hjemmet? Det indikerer en ny trendundersøgelse foretaget af gulvvirksomheden Timberman baseret på knap 1.400 besvarelser blandt danske boligejere.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Forbrugere prioriterer pris over bæredygtighed

Ifølge undersøgelsen er bæredygtighed og socialt ansvar en væsentlig del af hver tredje boligejers overvejelser, når der skal købes nye materialer til deres hjem. Hele 34 procent har nemlig svaret, at bæredygtighed – og herunder socialt ansvar – er blandt de parametre, som betyder mest for deres materialevalg, hvis de skal udpege tre kriterier eller færre.

– Vi har tidligere foretaget en undersøgelse, hvori vi kunne se en tendens til, at en stor andel af boligejere tænker klimaet ind, når deres bolig skal have nyt gulv – og nu kan vi i den nye undersøgelse se, at det tilmed også gør sig gældende for øvrige materialer til hjemmet. Det indikerer således, at mange er bevidste om og ønsker at reducere deres klimaaftryk, lyder det fra administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker.

 – At forbrugerne er blevet mere klimabevidste og tager ansvar for at bidrage til bæredygtige løsninger er ligeledes en tendens, vi som virksomhed oplever, men også ser generelt i branchen. Blandt andet ser vi både professionelle og private kigge i retningen af materialesubstitution, hvor man tilvælger materialer med lavere CO2-aftryk såsom kork.

Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.
Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.

 Undersøgelsen viser desuden, at de økonomiske aspekter ved anskaffelse af materialer til boligen kun bliver betragtet som et af de tre vigtigste parametre af 36 procent af respondenterne. Således indikerer trendundersøgelsen, at materialepriserne – som for mange nok er overraskende – ikke vejer betragteligt mere på vægtskålen end bæredygtighed.

 – Det er meget bemærkelsesværdigt, at bæredygtighed spiller en næsten lige så stor rolle som økonomi, og at mange faktisk vægter bæredygtighed på lige fod med prisen, når de skal købe ting og materialer til boligen. Det kan således være et udtryk for, at boligejerne i højere grad tænker grønt og udtrykker en større villighed til at betale for bæredygtige materialer – og det er ikke mindst meget vigtigt, at forbrugernes adfærd bevæger sig i netop den retning, hvis branchen skal lykkedes med den grønne omstilling, siger Mogens Fisker.

Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.
Bæredygtighed påvirker hver tredje boligejers valg af boligmaterialer. Foto: Timberman.

Selvom hver tredje tillægger kriterier som klima og socialt ansvar samt økonomi stor betydning, er det dog udseende og æstetik samt kvalitet, der indtager en første- og andenplads i forbrugernes bevidsthed. Knap 63 procent peger i trendundersøgelsen på udseende og æstetik som afgørende for deres materialevalg, og dernæst har 56 procent angivet, at kvalitet er et afgørende kriterie.

Top-5: Disse parametre har størst betydning for danskernes materialevalg

Antal respondenter

Andel af respondenter

Udseende og æstetik

865

63 procent

Kvalitet

775

56 procent

Økonomi

500

36 procent

Bæredygtighed (herunder social ansvarlighed)

474

34 procent

Vedligehold og rengøring

456

33 procent

Kilde: Timberman Trends, ”Hvad betyder mest for dig i forhold til materialevalg? (vælg op til tre)” med prædefinerede svarmuligheder.