Arkitekt Viggo Møller-Jensens hus restaureret

I det naturskønne Mølleådalen i Kgs. Lyngby opførte arkitekt Viggo Møller-Jensen i 1939 et lille hus til sig selv og sin familie. Et hus, som ikke gjorde meget væsen af sig, men som sidenhen blev en stor inspirationskilde for Viggo Møller-Jensens Atelierhuse i København og for mange andre rækkehusbyggerier. Nu har Realdania By & Byg restaureret huset og udgivet en bog og en film, som fortæller om huset, arkitekten og restaureringen.

Arkitekt Viggo Møller-Jensen var blot 32 år, da han i 1939 tegnede og opførte huset på Borrekrattet i Kgs. Lyngby. Et hus, som blev hans og familiens hjem til hans død i 2003, og som også blev et springbræt for de mange aftryk, som Viggo Møller-Jensen sidenhen satte på kvaliteten af det sociale boligbyggeri, på en række højskoler over hele Danmark og på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han virkede som først lærer og siden professor fra 1941-1977.

LÆS OGSÅ: Kvänum-køkken i sommerhus på den jyske østkyst

LÆS OGSÅ: Boligindretning: Rækkehus til familie med to børn i Moskva

I foråret 2020 købte Realdania By & Byg huset af Viggo Møller-Jensens efterkommere, og samme år startede arkitekter, konservatorer og håndværkere arbejdet med at restaurere huset, der 81 år efter dets opførelse stadig stod med sit oprindelige udtryk intakt og bevaret.

Selvom det lille fritliggende enfamiliehus ikke umiddelbart syner af meget ved første øjekast, så rummer det en vigtig fortælling om udviklingen af dansk arkitektur i mellemkrigstiden; en fortælling om en særlig ”nøjsomhedsarkitektur” og humanistisk tilgang til boligbyggeri. Arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus har tilmed både personlighed og charme samt en lang række arkitektoniske kvaliteter, der er indarbejdet på få kvadratmeter.

Godt håndværk med et strejf af funktionalisme

På ganske lidt plads, med rationale og med mennesket i centrum formåede Viggo Møller-Jensen at afvikle funktioner og praktikaliteter i det blot 125 kvadratmeter store hus og samtidig skabe velafbalancerede og stemningsfulde rum med præcise lysindfald og sanselige farver. Da Viggo Møller-Jensen i 1943 tegnede Atelierhusene ved Utterslev Mose i København, som i dag er fredede, var det med direkte inspiration fra sit eget hus. Atelierhusene blev sidenhen en inspirationskilde for andre arkitekter i 1970’ernes og 80’ernes tæt-lav-bebyggelser.

– Viggo Møller-Jensens eget hus er beskedent og nøjsomt – men idérigt. Dets karakter er præget af Bedre Byggeskik-stilen, men rummer samtidig få funktionalistiske anstrøg. Huset var i 64 år hjem for en personlighed i dansk arkitektur, som satte et sikkert aftryk på dansk, socialt boligbyggeri og på generationer af arkitekter i kraft af sit virke som professor på Arkitektskolen. Huset afspejler Viggo Møller-Jensens væsen og egen tilgang til faget. Jeg er glad for, at huset nu er restaureret og bevaret og en del af Realdania By & Bygs samling af Arkitekternes egne huse, siger administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

Om Viggo Møller-Jensen

Viggo Møller-Jensen var udlært tømrer og blev senere arkitekt. Han var søn af dekorationsmaleren Jens Møller-Jensen, som var en frontfigur på Skolen for Dansk Kunsthaandværk, og han var elev af Bedre Byggeskik-arkitekten Ivar Bentsen og startede sin arkitektkarriere som loyal ansat på PH’s tegnestue.

Husets karakter trækker tråde til både Viggo Møller-Jensens ophav og skoling men lægger også kimen til de værker, som skulle præge hans videre virke, fx Atelierhusene ved Utterslev Mose, Flexibo på Amager, Albertslund Syd og Farum Midtpunkt.

Om restaureringen

Den nyuddannede arkitekt og vordende far, der tegnede huset på Borrekrattet til sig selv og sin familie, gav med huset et meget personligt bud på en familiebolig kombineret med tegnestue. Ved overtagelsen, 80 år efter husets opførelse, var arkitektens oprindelige intentioner fortsat synlige og har været grundlaget for den gennemgribende restaurering, som Realdania By & Byg har gennemført siden april 2020 med arkitekt og projektleder i Realdania By & Byg, Frants Frandsen, i spidsen.

– Vores tilgang til restaureringen var flerfoldig. Skulle huset have en bæredygtig fremtid, især en fremtid som familiebolig, var det afgørende at forbedre husets indeklima med en fornuftig opvarmning og bedre isolering og at tætne klimaskærmen. Samtidig ønskede vi at bevare husets udseende, karakter og proportioner uændret. Huset står nu utroligt originalt og velbevaret – lige fra de originale gulvbrædder til planløsningen, farverne og inventardelene; restaureringen med supplerende forbedringer for indeklimaet var en balancegang mellem fortiden og nutiden, fortæller Frants Frandsen, som glæder sig over, at huset snart igen skal fungere som ramme om en familie.