Aktivitetscenter Baby Gym fra Sebra Interior tilbagekaldes

Aktivitetscenter Baby Gym fra Sebra Interior tilbagekaldes på grund af en alvorlig kvælningsrisiko for små børn og babyer, oplyser Sikkerhedsstyrelsen.

Aktivitetscenter Baby Gym fra Sebra Interior tilbagekaldes.
Aktivitetscenter Baby Gym fra Sebra Interior tilbagekaldes.

“Produktet tilbagekaldes grundet risiko for kvælningsfare. Snorene som aktivitetslegetøjet hænger i, svækkes over tid og kan gå i stykker. Hvis snorerne knækker, frigives der små dele fra legetøjet, som kan udgøre en alvorlig kvælningsrisiko for små børn og babyer”, skriver Sikkerhedsstyrelsen.

Tilbagekaldelsen drejer sig Aktivitetscenter Baby Gym (artikelnumre 300530015 og 3005306), der er solgt i perioden 2018-2021 med følgende batchnumre:

2250
2356
2357
106398

Produktet bør fjernes fra børn omgående, oplyses det.